“Kunne du ikke være mere som ham eller hende?” Hvor mange gange har man hørt denne sætning? Men det er jo ikke muligt at skabe en person, som er præcis, som man vil have det. Eller er det?
Af Anders og Maria

For næsten 40 år siden begyndte man at eksperimentere med genmanipulation af planter. genmanipulation er en teknik, hvor man går ind og ændrer på arveanlægget (det der bl.a. bliver omtalt som DNA). Hele ideen med genmanipulation var at forbedre organismen. Inden for landbrugsindustrien var denne proces meget brugbar, da det for eksempel ikke var alle planter, der var modstandsdygtige over for insekter. Man kunne derfor tage et gen fra en tobaksplante og overføre det til den forsvarsløse plante. Tobaksplanter danner nikotin, hvilket et giftstof, som dræber insekter. Man indsatte dermed DNA-stykkerne fra tobaksplanten til den hjælpeløse plante, så planten selv blev modstandsdygtig over for insekter. Dette var effektivt, da man derfor slap for at benytte sig af sprøjtemidler og derudover var det antageligt også bedre for miljøet.

Der var nok mange, som spekulerede på, hvorvidt man kunne gøre det samme med mennesker. Der var nok mange, som tænkte, at det var en umulig bedrift. Umiddelbart lyder genmanipulation af mennesker mere, som noget man ville støde på i en science fiction film end i den virkelige verden.

Der er dog tegn på at denne forestilling om genmanipulation af mennesker kan blive en realitet. For få år siden oplevede man væsentlig fremgang inden for genteknologi. Dette skete da forskere opdagede et protein som kan klippe i DNA. Dette protein kan findes i bakterier. Ud fra disse opdagelser udviklede man en ny teknologi til genmanipulation, som man kalder CRISPR/Cas9-teknologi. CRISPR/Cas9 (Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats/CRISPR-associated protein 9) betegner også en forsvarsmekanisme i bakterier, der klipper fremmede gener fra virus ud af vores DNA og ødelægger dem. CRISPR er en familie af DNA sekvenser. DNA sekvenserne fungerer som en form for database i en bakterie, fordi de indeholder stumper af DNA fra de vira, der har angrebet bakterien.

Cas9 er det protein, som kan klippe i DNA. Proteinet (Cas9) får vedhæftet et RNA-stump ud fra et af de DNA-stumper i CRISPR, der stammer fra virus. Denne RNA-stump fortæller proteinet hvor i DNA’et den skal klippe. På den måde får man klippet de DNA-stumper fra, der er blevet indsat af forskellige virus. Teknologien, som tog udgangspunkt i CRISPR/Cas9, skulle til at starte med bruges til at helbrede sygdomme ved at ændre på DNA-stumperne i CRISPR, således at Cas9 også får instruktioner om at klippe sygdomsfremkaldende gener i DNA’et fra. De syge gener kan derfra erstattes med raske gener. Det betyder, at man nu allerede i fosterstadiet, kan sørge for at et barn ikke får arvelige sygdomme. Metoden kan også bruges i generel sygdomsbehandling, som måske kan være et alternativ til penicillin.

CRISPR er nu gået skridtet videre: Man har fundet ud af, hvordan man kan ændre på generne i et embryo. Man kan altså ændre på gensammensætningen, således at barnet kan få de træk, som forældrene skulle ønske. Med denne genteknologi er der i teorien mulighed for at designe sin egen baby.

Mange opfattede det som et kæmpe gennembrud inden for biologiens verden da Darwins undersøgelser mundede ud i teorier om naturlig selektion og evolution. Begrebet evolution indebærer udviklingen og forandringen af organismer gennem tiden. I sin bog “Om arternes oprindelse” fra 1859 gør han rede for hvordan dyrearter og planter, som vi finder på jordkloden i dag, er kommet til at se ud, som de gør. Deres udseende og egenskaber skyldes en udviklingsproces, der har foregået i flere milliarder af år: Evolution.

Arter vil også variere alt efter hvor de befinder sig – på tværs af lande og miljøer. Her er et kendt eksempel Darwins finker: Darwin noterede hvordan en finke så ud på én af Galápagosøerne. Senere opdagede han, at den samme – art af – finke havde et helt andet næb på en anden af Galápagosøerne, og hvordan finken så ud på en helt tredje måde på den tredje ø. Begrundelsen er at dyrelivet sandsynligvis har været forskelligt på de forskellige øer; et sted var der orme, et andet var der hårde biller osv. Derfor var finkernes næb forskellige, fordi det var de næb, der var det mest praktiske, der hvor finkerne befandt sig. Dette er et udtryk for, hvordan evolution har ladet de stærkeste overleve.

Inden for evolution fokuserede Darwin også på den naturlige selektion. Gennem alle de mange milliarder år at Jorden har eksisteret, har klimaet ændret sig fra tid til tid. Dette har haft stor betydning for organismerne på Jorden, da de skulle tilpasse sig til naturen for at leve. Dette betød at levevilkårene ændrede sig. Dog lykkedes det ikke for alle at ændre deres overlevelsesmetode og dermed var det kun dem der kunne, som overlevede. Der var også organismer, der i forvejen havde egenskaber, som gav dem mulighed for at overleve. Naturlig selektion beskrives altså derfor som en proces, hvor det er den, der tilpasser sig bedst i forhold til naturen der overlever. Der kan være forskellige faktorer til den naturlige selektion, såsom held, tilfældighed og dygtighed.

Et andet godt eksempel er giraffer: De giraffer med de længste halse ville kunne fat i føden, hvorimod de andre vil dø af sult. Girafferne med de lange halse, ville så have mulighed for at give genet for lange halse videre til deres efterkom, så i løbet af mange generationer vil de korthalsede giraffer have uddøet, og de med længere halse have fået afkom.

Disse undersøgelser og teorier var storslået, men sammenlignet med i dag ville disse opdagelser synes at være meget enkle. Man er altså kommet langt siden dengang. Man har undersøgt helt inde i selve DNA-stykkerne i en organismes kromosomer og gjort processer som kloning og genmanipulation muligt.

Det er, som nævnt ovenfor, efterhånden muligt at designe sit eget barn på mange mulige måder, men udviklingen inden for området fortsætter. Der bliver forsket i kortlægning af DNA, hvilket vil sige at forskere kan afgøre hvilke gener der koder for øjenfarve, højde, køn, begavelse, arvelige sygdomme og alt hvad der ellers bestemmer, hvordan et menneske opføre sig og ser ud før påvirkning af ydre omstændigheder.

Man er nu kommet frem til en metode, så man kan få sit ønskebarn. Man får selv lov til at vælge øjenfarve, hårfarve, køn og alle mulige andre faktorer – der er med til at gøre os til mennesker – til det kommende barn. Hele denne proces sker ved at æggene bliver befrugtet gennem in vitro fertilisation (IVF) i et laboratorium, hvor laboranter undersøger de befrugtede æg, og derefter kigger de på, hvilke af de mange æg, der opfylder forældrenes ønsker om deres “perfekte barn.”

Efter at æggene med de ønskede gener er blevet sorteret fra de andre æg, får forældrene en folder. Denne folder indeholder flere forskellige fostre-beskrivelser, som hver stadig opfylder forældrenes krav om for eksempel øjenfarve og hårfarve. De andre træk fostrene, som fosteret har skrives også i folderen. Disse kan så vel være om barnet får diabetes, som barnets højde og risiko for alvorlige sygdomme. Derefter vælger forældrene det foster, som de mener er det bedste. Fosteret sættes op i livmoderen, og parret skal nu blot vente i 9 måneder, før de får deres perfekte designerbaby at se.

Nu tænker du nok, hvad man gør med resten af æggene. Jo, de bliver alle destrueret. Både dem, som ikke opfyldte ønskerne, men også dem, der i sidste ende ikke var gode nok for forældrene.

Man er som forældre selv frivilligt med til at destruere æggene, og det er der mange, som mener er forkert, da man ifølge deres holdning destruerer et familiemedlem, som simpelthen ikke var godt nok, og derfor blot bliver smidt ud.

Hele konceptet med at designe sin egen baby har skabt etiske problemer rundt omkring i verdenen, hvor der både kan argumenteres for og imod designerbabyer.

Med denne form for teknologi følger der selvfølgelig en række etiske spørgsmål. Er det forkert at ændre på de egenskaber, vi ville få fra naturens side? Er vi gået for langt i vores stræben efter at være “perfekte”? Vil det medføre en forskruet opfattelse af det naturlige? Spørgsmålene er mange. Det er heller ikke nemt at afgøre, hvilken opfattelse man skal have af denne form for teknologi. Fordi fjerner man ikke det vidunderlige ved naturen, hvis man kan gå ind og ændre det meste ved hjælp af genmanipulation? Nogle er af den opfattelse at det er op til naturen at bestemme hvilke kvaliteter – og for den sags skyld også hvilke skavanker – man skal have. Andre har det godt med, at mennesket bruger sin kunnen inden for det naturvidenskabelige til at forbedre tilværelsen for de kommende generationer. Nogle mener endda, at man skylder sit barn at frigøre det for alt, hvad der kan gøre tilværelsen besværlig, ved netop at bruge denne form for teknologi til at fjerne alle de skavanker man ellers ville få fra naturens side. Men bliver man ikke stærkere som person, når man lærer at overkomme modgang?

Mange siger at en del af det at vokse op, er at overvinde forskellige udfordringer og udvikle sig undervejs. Så derfor vil man nok også sige at i denne forbindelse, at man fjerner skavankerne og også fjerner incitamentet for personlig udvikling. Man kan dog blive mødt af et modsynspunkt, hvis man kommer med denne påstand. For har mennesket ikke udviklet mange ting ved hjælp af teknologi, som har gjort tilværelsen lettere. Man har udviklet vacciner, antibiotika, penicillin og meget mere. Er dette også at gå for lang?

Mange vil nok svare nej til dette spørgsmål. Disse former for medicin er blevet en så naturlig del af vores hverdag, at vi dårligt nok kan forestille os en verden uden det. Men er det anderledes end at fjerne nærsynethed, hårtab og endda fedme? Vil elimination af disse skavanker en dag også blive en så stor del af vores hverdag – af vores liv –, at vi ikke kan forestille os en verden uden?

Igen her vil der højst sandsynligt også være delte meninger. Men hvor går grænsen for, hvor meget man skal blande sig i naturens gang? Hvad vil blive opfattet som en selvfølge, og hvad vil skabe debatter? Det er spørgsmål som disse, man i fremtiden bliver nødt til at tænke over. Så undervejs i den stadigt tiltagende udvikling i denne form for teknologi vil vi altså være nødt til at stille os selv følgende spørgsmål: Skal vi fortsat bruge og udvikle vores evner inden for teknologien til at sætte præg på naturens gang? Eller skal man vende tilbage til den oprindelige opfattelse af det naturlige som noget vi ikke kan kontrollere og at det skal forblive sådan?

Billede: Kurzgesagt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *