Af Camilla Preisler 

Vi kender allesammen stereotyperne. Vi kender 23-årige Brian. Brian, der er pumpet på stereorider, som får en euforiserende følelse, når han ser sig i spejlet, og som spiser 5 æggehvider hver morgen. Vi kender 40-årige Misha. Misha, der har baget speltboller til sin børn Mateo og Kastanje, og som har en affære med yoga-instruktøren. Ja, og mange af os kan relatere til Mette, Mette, der har snakket om at tabe sig de sidste 10 år, men har en forkærlighed for Den Store Bagedyst. De er der alle sammen. Brian, Misha, Mette og de resterende 810.000 danskere[1], der er tilmeldt et fitnesscenter i Danmark.

 

For størstedelen af de 810.000 danskere er fitness noget man gør et par gange om måneden, i håb om at holde ølvommen på en maximal omkreds. For andre er fitness noget, man gør de første 10 dage af januar måned, og lader de resterende 355 dage blive til: ”Jeg fortjener at slappe lidt af… måske i morgen!”. Det er typen, der sidder på diverse maskiner og egentlig bare stirrer passivt ud i luften som om, at de lader op til det næste træningssæt. Endnu mere relevant er de, der står forrest foran spejlet med en 2-liters protein shake, og kigger sig rundt, som var de vilde bulldogs på vagt. For en håndfuld af de fitnessmedlemmer, der er i Danmark, er fitness meget mere en motion. Det er en livsstil.

 

Kropsdyrkelse er ikke noget nyt begreb. Helt tilbage i oldtidens Grækenland var en sund krop et tegn på succes. Grækerne trænede nøgne og smurte sig ind i olivenolie i håb om at stå helt skarpe. Ifølge universitetslektor Britta Pelters er fitness nærmere en religion end noget andet. Dyrkelsen af fitness opfylder mange af de kriterier, der ligger bag en religion, såsom ritualer, fælleskab og en følelse af beskyttelse. Der bliver i den grad dyrket fælleskaber. Unikke fælleskaber, som er svære at sætte sig ind i, medmindre man løfter tunge vægte 7 gange om ugen. Det er en livstil, der bliver fremstillet på diverse medier, og som får tildelt 5 sider i damebladene, omhandlende noget i stil med ”5 øvelser til strammere baller” eller ”sådan smider du 5 kilo på 3 uger”. Fitness fylder meget, og det gør det bestemt også for 21-årge Thorbjørn, som slæber sig ned i fitnesscenteret 7 gange ugen. ”For mig handler det ikke om at score piger mere. Sådan var det engang. Mine bedste venner har jeg mødt i fitness, og endorfinerne kører rundt i hovedet på mig, når jeg løfter vægte. Det er er en verden for sig”. Thorbjørn har et kæmpe smil på læben, og han råder alle til at dyrke fitness. Både tykke, tynde, høje, lave, dumme og dovne. Og alle derimellem.

[1] http://politiken.dk/forbrugogliv/motion/fitness/art5567791/Antallet-af-fitnesscentre-er-fordoblet-på-under-10-år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *