En afstemning senere i december skal afgøre om alle forsat skal have lige frihed på internettet, eller om internetudbyderne skal have mulighed for at opkræve betaling for at besøge bestemte hjemmesider.

Af Anton Ravn

Den 21. november annoncerede formanden for det amerikanske Federal Communications Commision, Ajit Pai, at der den 14. december vil blive afholdt en afstemning om ”Net neutrality”, om hvorvidt det skal afskaffes i USA. I en pressemeddelelse meddelte Pai, at hans forslag ville stoppe regeringen micromanaging internettet. Ansvaret ville derimod blive lagt over til internetudbyderne, og samtidigt ville forslaget også ophæve kravet om, at alle forbrugere af internettet har samme rettigheder altså det der bliver kaldt Net neutrality. Det vil sige at forbrugere og hjemmesider alle skal prioriteres ens. Med Net neutrality er det ikke muligt for internetudbyderne at nedsænke hastigheden på hjemmesider og på den måde tvinge hjemmesiderne til at betale for at få en brugbar hastighed igen.

Udnyttelse af store virksomheder
Et præcist eksempel på dette skete i 2014, da Netflix kunder der streamede via internetudbyderen Comcast oplevede voldsomt langsomme internet hastigheder på tjenesten. Dette skyldtes at Comcast mente at Netflix optog en omfattende del af al deres internettrafik. De havde af den grund sat hastigheden ned på streamingtjenesten. Efter tusindvis af klager fra irriterede kunder overgav Netflix sig og indgik en aftale med Comcast om at blive koblet direkte op på deres netværk, efter de havde betalt en større sum penge. Dette har dog ikke været det eneste eksempel, også andre internetudbyder har gjort lignende mod andre store virksomheder.

Ikke et nyt fænomen
Debatten har varet årevis, men blev rigtigt bragt ud til offentligheden i 2014, efter internetudbydere under den daværende Obama-regering, blev underlagt ’Title II Common Carrier’. Det betød, at man ville bevare og beskytte adgangen til et frit og åbent internet for alle. Dette var internetudbyderne bestemt ikke tilfredse med, da de følte sig begrænsede og ikke mente, at staten skulle regulere internettet. Der har dermed været en stor diskussion omkring dette tiltag. Debatten er i år sprunget frem igen til det almindelige menneske efter FCC har ytret sig om at tilbagerulle loven om Net neutrality. I denne forbindelse åbnede de op for kommentarer fra offentligheden i flere omgange. De modtog flere millioner henvendelser. Af disse henvendelser var langt størstedelen imod forslaget. Der blev også afholdt protester over hele USA. Over 80.000 internet virksomheder støttede op om kampen mod FCC, store firmaer som Twitter, Netflix og Pornhub deltog også i kampen.

Konsekvenser
De imod forslaget om at fjerne kravene for internetudbyderne, argumenterer med at internetudbydere ikke skal have mulighed for at kontrollere, hvad folk ser og gør på internettet. De ville få mulighed for at lave pakker, hvor det kun ville være muligt at besøge bestemte hjemmesider eller de kunne opkræve betaling for bestemte hjemmesider. De må ikke få mulighed for at begrænse adgang eller sænke hastigheden for sider der ikke er villige til at betale for en plads på hurtigere netværk. Det kan gå hårdest ud over små firmaer og iværksættere, hvis hjemmesider kunne blive langsommere og af den grund ville få mindre trafik. Dette kan ødelægge de små virksomheders konkurrenceevne, da folk ikke vil besøge dem. Et andet stort problem er, at under 25% af hele USA har mulighed for at vælge mere end en internetudbyder. Der er fire store internetselskaber, der nærmest har monopol på hvert deres område af USA. Det betyder, at hvis en kunde føler sig dårligt behandlet eller føler sig tvunget til at betale ekstra, har personen ikke mulighed for at skifte til et andet selskab.

Danmark og EU
I Danmark er vi beskyttet af EU-lovgivning. Et af udsnit af punkterne lyder: ”Internetudbyderne skal behandle al trafik lige” og ” Forbrugerne har ret til frit at få adgang til indhold på nettet og til at bruge de tjenester og det udstyr, de ønsker”. Selv hvis de danske internetfirmaer blev inspireret af deres amerikanske kollegaer ville det være en kamp der skulle kæmpes i EU. Så sandsynligheden for at det kommer til at berøre Danmark direkte er minimal, men det kan stadig have indirekte konsekvenser som fx prisstigninger på streaming sider.

Hvis du også vil hjælpe til i kampen mod FCC’s forslag, om at afskaffe internet frihed, så er der flere hjemmesider, der organiserer protester. Gennem siden ”battleforthenet.com” har du mulighed for at give din stemme i mod FCC’s forslag om at afskaffe Net neutrality.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *