Af Mads Krebs

Robert Mugabe blev i 1980 præsident for Zimbabwe og har siddet der i 37 år. Han er nu 93 år gammel. Hans fortid som præsident har på mange punkter ikke været for landets bedste. Hans primære kritikpunkter har været korruption, (Operation Murambatsvina), dårlig økonomi, vold mod oppositionen i Zimbabwe og Menneskerettighedsproblemer. Det er nu 2 uger siden han fyrede sin vicepræsident, Emmerson Mnangagwa, som efterfølgende flygtede ud af Zimbabwe. Derefter satte militæret sig i respekt og satte Mugabe i husarrest så han ikke længere havde nogen indflydelse. Ikke meget senere, d. 19 november, smed regeringspartiet Zanu-PF ham ud som leder af partiet. Efter en lang tid, med en masse konflikter med militæret, en fyret vicepræsident og stigende had i landet, har Robert Mugabe sagt sin stilling op som landets præsident d. 21 november 2017.

Dette blev annonceret af Parlamentets formand Jacob Mudenda. Parlamentet brød ud i glæde og dans efter den store nyhed, og da befolkningen efterfølgende fik det at vide, gik det vildt for sig i gaderne, hvor folk begyndte at feste og juble. Dagen efter den store nyhed blev Emmerson Mnangagwa taget tilbage i parlamentet og er nu den nye leder af Zimbabwe. En ny og fornuftig start på noget godt.

Mugabe som præsident var en meget kontroversiel og polariserende personlighed. Mange syntes han var en helt og en kæmper, andre var knap så begejstrede. Han var accepteret til at starte med, ung for sin alder dengang og klar til at styre landet mod en bedre fremtid, men magten steg ham til hovedet, og hans beslutninger gik fra at være for landets bedste til at være for hans eget. Hans styre lignede på mange punkter et diktatorisk. Hvordan Zimbabwes fremtid kommer til at se ud ved vi ikke med sikkerhed, men efter at have set hvordan landets befolkning og parlamentet reagerede, kan det højst sandsynligt kun gå fremad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *