Af Niklas Spanggaard Gundersen

Hvis det kan fungere i håndbold, hvorfor så ikke i fodbold. Det forgangene halve år har jeg frivilligt såvel som ufrivilligt, stødt ind i konflikten mellem DBU og kvindelandsholdets lønforhandlinger. En konflikt der har bragt hele Danmark i kog, og som nærmest efterlader kroppen i ren nostalgi, da konfliktens to parter forleden dag endelig kom til forsoning. Konflikten har fulgt mig i tykt og tyndt, men nu er det altså forbi.

Herrelandsholdet får op til flere hundredetusinde kroner for at kvalificere sig til VM i 2018, mens kvinderne knap får nok til at dække udgifterne ved transport til og fra diverse arbejdspladser i Europa. Men hvor befinder æren og glæden sig ved at repræsentere ens fædreland, i hele dette inferno af uoverensstemmelser. Hvorfor skal sporten pludselig ændres til en socialistisk fordelingspolitik, i stedet for at bruge tid på hvordan vi bedst smadrer svenskerne 8-0. Selvfølgelig skal spillerne belønnes for deres hårde arbejde, men det er vel der klubholdene kommer ind i billedet. Det er trods alt der de tilbringer størstedelen af deres tid. Men for at vende tilbage til lønfordelingen blandt herre- og kvindelandsholdet, må retfærdighed siges at være et centralt tema. Men skal alting nødvendigvis være retfærdigt? Jeg er selv fortaler for at blive belønnet for det arbejde man leverer, men er det fair at retfærdighed skal være et middel der pludselig inddrager herrelandsholdet. Ud fra et økonomisk perspektiv bidrager herrerne trods alt til langt størstedelen af DBU’s budget. Jeg kan sagtens følge kvindernes frustration, men de skal måske alligevel passe på med ikke at klatre for højt op på en piedestal, som vil ende med at koste ikke bare deres ry, men hele nationens omdømme.

Retfærdighed er et stort ord, men i stedet for at fortsætte en nu afsluttet konflikt, vil jeg i stedet glæde mig over at vi nu igen kan have fokus på det der sker på banerne. Vi burde måske bare lige skele lidt over til vores kære venner i håndboldens verden, som trods alt ikke opfører sig som små barnlige sjæle der brokker sig over ikke at have samme sengetid som deres storebrødre.
Én konflikt er nu løst, men åbner samtidig også døren op for nye stridigheder i sportens forunderlige verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *