Af Anna

”Du går i fyma?” stemmen er skeptisk, og snart bevæger blikket sig op og ned ad mig. Rynkede bryn. Hvad der følger efter varierer: Stilhed, som om personen afventer en forklaring, ”kan du ikke hjælp mig med…”, ”så du tror, at du er klog?” og mange flere.

Jeg går i fyma, men ikke officielt: Endnu har jeg ikke valgt alle mine A-fag. Jeg har matematik på A-niveau, som så mange andre og både fysik, kemi og tysk og engelsk på B-niveau. Ja, jeg kan godt lide fysik og matematik, og fra tid til anden bruger jeg min tid efter skole på begge fag også efter jeg har lavet lektier i fagene. Ja, jeg har set superheltefilm og adskillige high fantasy–serier, som jeg går op i mere end hvad kan være sundt. Og ja, en del i min klasse går med briller. Men nej, jeg spiller ikke computerspil. Nej, jeg har ikke planer om at starte på DTU. Nej, jeg opfylder en hel del fordomme – ikke alle.

Vi har fritidsaktiviteter, venner, fester, sociale medier og arbejde i et supermarked. På mange måder lige er vi faktisk præcis lige som alle andre elever på vores alder, der ikke har valgt denne studieretning. Selvfølgelig skiller vi os ud fra dem der har valgt samfundsfaglige linjer, vi har valgt en anden studieretning: Fysik-Matematik

De færreste mennesker opfylder alle fordomme. Jeg mener ikke, at man succesfuldt kan placere en gruppe mennesker i samme kategori, og forvente at de er fuldkommen ens. Mennesket er selvfølgelig ikke unikt, alt hvad der gør mig til mig, og dig til dig, kan deles op i små kategorier, og uden problemer vil man kunne finde 100, 1000, 10000 andre i samme kategori. Men der er i kombinationen af fag, fritidsinteresser, familie og fortid, at man finder individet. Vi er alle ens, idet vi alle er forskellige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *